Beinecke Manuscript 508 and Ole Worm's Antiquarian World

Abstract

Denne artikel fokuserer på Beinecke MS 508, et manuskript der blev givet til The Beinecke Library i 1971 og indeholder en kopi af islandske annaler fra den første halvdel af 1600-tallet sammen med uddrag fra ca. år 1700 af den Archaionomia, en bog med angelsaksiske dokumenter, der første gang blev trykt i 1568.

Artiklen viser, at disse annaler er de såkaldte Arngrims annaler, der var blevet sendt til Ole Worm af den islandske humanist Arngrímur Jónsson og var i Worms besiddelse i 1641. Worms søn, Willum, gav Peder Hansen Resen annal manuskriptet, og annalerne findes i Resens Bibliotheca under navnet “Annales ex Boreali Islandia transmissi per Arngrimum Jonam Islandum.” Resen donerede sin samling til det gamle Universitetsbibliotek, der brændte ned i 1728. De islandske annalers sidste redaktør, Gustav Storm, og andre videnskabsmænd troede, at Arngrims annaler var gået tabt. Men de overlevede og er nu den anden del af Beinecke MS 508.

Der er manger beviser som tyder på dette. Manuskriptet selv siger, at annalerne blev sendt af Arngrímur Jónsson. Desuden er der latinske oversættelser i manuskriptets side margine, der virker at have været planlagt, og tyder på, at kopien var lavet til nogen, der ikke kunne læse gammel islandsk. I den tidlig moderne tid havde antikvarer og videnskabsmænd store vanskeligheder ved at forstå middelalderlige tekster på folkesprog. Sproget havde ændret sig meget og de havde ikke mange hjælpemidler. Ole Worm havde altid problemer med at forstå gammel islandsk og tog ofte imod hjælp fra islændinge til sine bøger om runer og nordisk historie.

Den første tekst i manuskriptet viser, hvordan annalerne kunne have overlevet. I 1600- og 1700-tallet var der en stigende interessen for sin egen oprindelse. I England der var nogle videnskabsmænd, der også var meget interesserede i historiske forbindelser mellem England og de nordiske lande. Vi kan se det i Beinecke MS 508, hvori nogen kopierede afsnit fra angelsaksiske lov og trakteter i store traktater om Danelagen. Der var regelmæssig kommunikation mellem Danmark og England og det er klart, at englændere købte og erhvervede skandinaviske bøger og mindst et par manuskripter. Det virker sandsynligt, at en antikvar i England fik Arngrims annaler før 1728 og udarbejdede en bog om “nordiske” oldsager.